Slovenien
2 euro
På denne mønt ses digteren France Prešeren og inskriptionen "Shivé naj vsi naródi" (Gud velsigne alle nationer). Citatet stammer fra digterens digt "Zdravljica", som også indgår i den slovenske nationalsang. Randskrift på 2-euromønten: SLOVENIJA efterfulgt af en indgraveret prik.
1 euro
På mønten ses et portræt af Primož Trubar, som var forfatter til den første bog, som blev trykt på slovensk.
50 cent
På denne mønt er Triglav-bjergene afbildet.
20 cent
På denne mønt er nogle lipizzanere afbildet.
10 cent
På denne mønt ses et projektforslag til det slovenske parlament, som blev udarbejdet af arkitekt Jože Plečnik, men som aldrig blev ført ud i livet.
5 cent
På denne mønt er der en sædemand.
2 cent
På denne mønt ses den historiske fyrstesten.
1 cent
På denne mønt er der afbildet en stork.